Allétræer

Allétræer har altid været et klassisk beplantningselement, der giver en ejendom og det omkringliggende landskab karakter. Allétræer udtrykker samtidig elegance og byder velkommen.

Hos Højmoses Planteskole dyrker vi solitærtræer og række træer i mange variationer. Fra slanke, søjleformede træer til de bredkronede.

Til lange alléer anbefales f.eks. lind, ask, spidstjørn og kastanje, mens bl.a. seljerøn er velegnet til den korte allé.

Træerne leveres med beskåret rodnet for at opnå en bedre forgrening og lettere udplantning.

Ved etablering af en allé skal træernes vækst og fremtidige omfang tages i betragtning. Det kan være en svær beslutning at være nødsaget til at fælde et majestætisk træ, fordi det hindrer trafikken, generer naboens udsigt eller tager dagslyset fra ens stue.